Jordbær & hyldeblomst eddike
Servings: 1 flaske
Author: Thybomad - Elisabeth Nielsen
- 100 g modne røde jordbær
- 5 hyldeblomst skærme
- 4 dl æblecider eddike (eller anden eddike)
Rens dine jordbær og skær dem i halve eller kvarte. Ryst dine hyldeblomsts skærme og lad dem eventuel ligge på bordet lidt inden brug (så alle dyr er kravlet af). Klip blomsterne af stilkene.
Brug et glas der er skoldet og med lufttæt låg. Kom hyldeblomster i først, dernæst jordbær og hæld eddike over så det dækker.
Lad det trække i 1-2 uger.Filtre din eddike i et klæde eller gennem et kaffefilter. Det tager lidt tid men gør eddiken flot klar og uden grums. Kom den i en ren flaske (skoldet).Eller: Kog det hele et par minutter og filtrer, dette gør smagen mere intens og forlænger holdbarheden. Du kan bruge din eddike med det samme.