Go Back
torskefad med rejer
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Jensines torskefad

Author: Thybo Mad

Ingredienser

  • 500 g torsk (eller anden lys fisk)

Kogelage:

  • 5 dl vand
  • 1 spsk eddike
  • 2 tsk salt
  • 5-6 laurbærblade
  • 1 spsk peberkorn
  • 1 løg
  • 1 tsk tørret dild

Dressing:

  • 3 dl cremefraiche
  • 2 spsk fransksennep
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk frisk estragon, hakket fint (eller brug lidt bearnaiseessens)
  • 1 dl fløde
  • salt, peber

Tilbehør & pynt:

  • 2-300 g salat (hakket groft)
  • 4 æg Kogt smilende og deles i kvarte eller halve)
  • 1 citron (skæres i både)
  • 100 g rejer (kan undlades)
  • 1 stk godt brød (baguette flûtes eller lign.)
  • krydderurter til pynt (forslag: estragon, persille, dild, karse, purløg, skovsyre, brøndkarse, citrontimian m.fl.)

Sådan gør du

Pochering af fisken:

  • Har du en hel fisk, skal den renses og fileteres så du får en flot filet uden ben og skind. Del den hvis det er en stor filet. (gem dit fiskeskrog og kog fond på det)
  • Kom alt til kogelagen i en gryde og varm det det op til kogepunktet.
  • Læg din fisk ned i den varme lage, lad det stå på lav varme. Det skal IKKE stå og koge. (se evt. noter)
  • Fisken dækkes til eller i en beholder med låg og stilles på køl til den bliver helt koldt og skal bruges.

Dressing & anretning:

  • Rør alle ingredienser (på nær fløden) sammen. Smag til, den må gerne smage af noget. Lige inden servering piskes fløden let og vendes i dressingen så den bliver luftig og lækker.
  • Anret på et fad. Først salat. Del fisken i mindre stykker (gerne i de naturligflager fisken deler sig i). Fordel fisken over salaten, kom en passende mængde af dressingen over - server resten i skål ved siden af. Pynt af med rejer, æg, citron og krydderurter.
    Serveres med et godt stykke brød til.

Noter

Tilberedningstiden er meget individuel når du pochere en fisk. Fisk tilberedes hurtigt men alt afhænger af hvor store stykker fisk du har (tykkelsen) og hvor varmt lagen er. (så vil sige mellem 8-10 minutter.
Når fisken er færdig bliver den mælkehvid og falder fra hinanden i flager. Tjek at den ikke er rå i midten, enten ved at dele den og kigge om den er hvid i midten eller stikke en kødnål i, sætte den på din læbe og mærk om den er kold (rå) eller lidt varm (ok). Fisken står også og tilbereder videre når den kommer op af lagen.
Når en fisk er tilberedt perfekt, falder den fra hinanden i 'flager' i de 'lameller' kødet ligger i, skinner og er saftigt. Der er ikke noget mere kedeligt end en tør fisk.