Pølsehorn – nemme og lækre – uden mælk og smør!

Pølsehorn – nemme og lækre – uden mælk og smør!

14. august 2022 Brød Retter børn kan li´ Snack 0
pøsehorn uden mælk og smør thybomad
pøsehorn uden mælk og smør thybomad
Lækre pølsehorn som er nemme at have med på skovturen, i madpakken, nem frokost, til børnefødselsdagen eller bare som snack.

Skoleferien er over, det er igen blevet hverdag og de pokkers madpakker skal laves.. Jeg synes det er så svært at finde noget drengene gider spise og samtidig skal det også være hurtigt at spise, for frikvarteret skal jo udnyttes fuldt ud med kammeraterne. Det de allerhelst vil have med, er pølsehorn – hjemmelavet. Så fryseren er blevet fyldt op med en masse nybagte pølsehorn og alle er glade😊

Se også opskrifter på lækre snack til madpakken:

Jeg bliver så glad hvis du vil dele dine billeder på Instagram eller Facebook og særligt hvis du vil tagge @thybomad #thybomad ikke mindst hvis du deler min opskrift 😊

Pølsehorn

Ret: brød, Snack
Keyword: brød, madpakke, pølsehorn, snack pølser
Antal: 20 styk
Forfatter: Thybomad – Elisabeth Nielsen

Ingredienser

  • 1 pk gær
  • 1 kg mel (har brugt 800g hvedemel og 200g grov mel)
  • 5 dl vand (lunkent)
  • 6-7 spsk olie (brugt raps)
  • 3-4 spsk sukker
  • 1 æg til pensling
  • 20 pølser
  • evt. ketchup, sød sennepRør eller chilisovs m.m.

Sådan gør du

  • Rør gæren en ud i vandet og tilsæt halvdelen af melet samt olie og rør det godt sammen. Jeg bruger altid røremaskine.
  • Tilsæt herefter resten af melet og de øvrige ingredienser. Rør/ælt dejen godt – gerne 8-10 minutter, så der kommer godt gang i melets gluten og dejen bliver smidig og nem at arbejde med.
  • Lad dejen hæve overdækket med viskestykke på køkkenbordet i 60 minutter.
  • Del dejen i to og rul den ud i to aflange firkanter som deles igen på den lange led, så du har fire aflange stykker der har en brede der svarer ca til længden på dine pølser. Stykkerne er ca ⅓ cm stykke.
    Jeg lægger en pølse på, ruller dejen om og skærer af. klemmer lukningen sammen også i "enderne" herefter trilles pølsehornet lidt. Dette gør jeg til der ikke er mere dej. Men du kan forme dine pølsehorn som du har lyst til.
    Pølsehornene lægges på en bradepande med bagepapir på, husk lidt afstand, da de hæver. Læg et viske stykke over og lad dem stå på køkkenbordet og efterhæve i 30-60 minutter.
  • Du kan bage pølsehornene som de er. Jeg laver riller i mine med et barberblad, du kan også bruge en skarp kniv, Det giver en god afbagning og gør pølsehornene flotte.
    Pensles med sammenpisket æg, lige inden bagning.
  • Bages ved 220 grader i 8-10 minutter – til de har fået en gylden brun farve.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor mange stjerner vil du give opskriften?