Svampede kanel gifler med sød surdej
Her er min opskrift på svampede kanelgifler lavet med surdej. Et brød med masser af velkendt smag men en let og lidt syrlig smag fra surdejen, som klæder den.
Når du laver surdejsbrød kan det indeholde en masse teknikker og en masse der skal gøres med dejen og det kan godt virke lidt overvædende og mange bakker ud, inden de overhovedet får startet, fordi der findes så mange forskellige teknikker og ting som skal gøres ved dejen. Fortvivl ikke – det er bare med at finde den metode der passer dig og dit temperament bedst! Til denne opskrift bruger jeg samme teknik som ved grydebrød og mine surdejsboller, hvor dejen røres på røremaskine og foldes. Her der laves i stedet en sød surdej når din surdej skal gøres aktiv og dette tager kortere tid på grund af sukkeret der tilføjes. Normalt lader jeg min surdej stå i 8-0 timer når den gøres aktiv, her drejer det sig kun om 3-4 timer.
Når du bager med surdej er der en del processer og det tager tid – men det meste af tiden arbejder dejen stille og roligt for dig! Ventetiden kan du bruge på alt muligt andet, gå på arbejde, sove eller tage på tur med ungerne – det kræver bare lidt planlægning. Til dette brød bruger jeg røremaskinen til at aktivere gluten i min dej og efterfølgende foldeteknik. Dejen hæver evt. natten over eller mens du er på job og til slut bages det.
Du skal bruge en aktiv surdej
For at bage dette brød skal du bruge en aktiv surdej. Er det førstegang du skal bage med surdej, skal du have startet en surdej op. Tryk her for at se hvordan du opstarter din surdej
Hvis du ikke har lyst til at prøve det selv, kan du gå ned til din lokale bager eller en bekendt og høre om du kan få en smule surdej som du kan fodre videre på derhjemme og bage med.
Et godt surdejsbrød tager tid at forberede
Til mine gifler er der disse trin som du kan dele op så det passer ind i din hverdag:
Eksempel 1
DAG 1 (MORGEN)
OPFRISKE DIN SURDEJ til en sød surdej, SÅ DU FÅR EN AKTIV “UNG” SURDEJ, 3-4 TIMER
DAG 1 (AFTEN)
LAVE SELVE DEJEN, RØRE DEN OG FOLDE DEN, STILLE DEN PÅ KØL TIL NÆSTE MORGEN
DAG 2 (MORGEN/FORMIDDAG)
giflerne laves, hæver og bages
Eller måske det passer bedre for dig som i eksempel 2 her under. Surdej behøver ikke være så besværligt – få det rettet ind så det passer til din hverdag. Se muligheder frem for begrænsninger og nyd det lækre brød du får ud af det!
Eksempel 2
Dag 1 (morgen)
opfriske din surdej til en sød surdej, så du får en aktiv surdej, 3-4 timer
Dag 1 (eftermiddag/aften)
lave selve dejen, røre den og folde den, Hæve 2 timer ved stuetemperatur
Dag 1 (aften)
giflerne laves, hæver igen og bages
(dejen vil her ikke være så nem at arbejde med og ej heller have udviklet samme smag, men det kan lade sig gøre, hvis du har travlt)
Se også mine andre opskrifter med surdej: RUGBRØD – NEMME BOLLER – GRYDEBRØD
Thyboens Kanelgifler med surdej
Udstyr
- røemaskine
- kondibøtte
- dej spartel i plastik og en med stålskær
- kagerulle
- tandstikker
- et lille glas til din søde surdej
Ingredienser
Den søde surdej:
- 30 g modersurdej
- 30 g vand
- 30 g hvedemel
- 15 g sukker
Dejen:
- 400 g hvedemel
- 250 g kærnemælk
- 90 g sød surdej
- 60 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 100 g smør, blødt og i tern (bakkedal)
- ¼ tsk salt
- ½ tsk kardemomme
- 1 æg til pensling
Remonce
- 150 g smør (bakkedal)
- 1 spsk kanel
- 150 g brun farin
- 1 spsk kartoffelmel eller maizenamel
Sådan gør du
Dag 1
- Lav din søde surdej ved at blande alle ingredienserne og stille det i et glas ved stuetemperatur, giv den mulighed for at trække luft. Sæt en elastik om glasset, så du kan se hvornår surdejen er vokset til ca dobbelt størrelse. Lav eventuel flydetesten efter de 3-4 timer, ved at tage en teskefuld sød surdej, kom det i et glas koldt vand, flyder den søde surdej er den klar til brug.
Dag 1 efter ca 3-4 timer
- Tag din aktive søde surdej og rør det ud i kærnemælket. Tilføj de øvrige ingredienser, gem smør og salt, det skal først i senere. Rør dejen på røremaskinen i ca 8 minutter. Den vil være meget våd og ikke sammenhængende, det gør ikke noget. Du kan lave en glutentest efter de 8 minutter, ved at hive lidt dej op som gerne skulle være så elastisk at du kan hvide det så tyndt at det næsten bliver gennemsigtig (uden at dejen går i stykker) – er du i tvivl, så rør 1-2 minutter mere.Tilsæt nu smør og saltet, rør yderligere 2 minutter. Når din dej begynder at slå mod skålens kant og samle sig om dejkrogen, er den klar til at blive foldet. Dejen er blød, smidig og blank.
- Jeg bruger en kondibøtte (det er en fordel den er firkantet), som jeg smører i lidt neutral olie (bund og lidt op af siderne). Du kan også bruge et fad. Hæld dejen over i din bøtte (her er det en fordel at have en lille plastik dej skraber).Kom lidt koldt vand i en skål. Gør din fingre godt våde inden du folder dejen ellers vil dejen klistre til dine fingre.Når du folder din dej, så gælder det om skiftevis at få foldet alle "4 sider" i under dejen (tænk lidt på en konvolut). Jeg tager én side af gangen ved at hive op i dejen på midten og lade siden foran mig "falde ind under dejen" – drejer så bøtten og gør det med de sidste 3 sider også. HUSK VÅDE FINGRE! Dejen må ikke tørre ud, så læg en låg på, gerne med det ene hjørne løs, så dejen får lidt ilt.Dette gøres yderligere 4 gange med 30 minutters mellemrum (i alt 2 timer).Dæk dejen til med låg eller folie, stil dejen på på køl minimum 10-12 timer.
Dag 2
- Lav din remonce ved at røre alle ingredienser sammen. lad den stå ved stuetemperatur til du skal bruge den.
- Tag din dej ud på et bord med mel på. Del din dej i to og rul dem ud til to aflange firkanter. fordel din remonce i et tyndt lag og rul dine to deje til to roulader.Skær stykker på ca 3-4 cm, sæt dem på en bageplade med bagepapir. Sæt dem modsat af hvordan du vil bage en snegl, altså på højkant og sørg for at afslutningen er nederst, så den ikke springer op under bagning. Klem dem lidt, så de får en giffel form. Jeg sætter altid en tandstik i hver giffel – så vælter de ikke så nemt. Dæk giflerne med et viskestykke og lad dem efterhæve ca. 2 timer ved stuetemperatur. Du kan også vælge at stille dem på køl, tage dem ud 2 timer inden du bager dem – eventuel næste dag.
- Varm din ovn op på 220 grader.Pensel dine gifler med sammenpisket æg og bag dem 15-17 minutter, til de er gyldne brune. Der vil flyde lidt af fyldet ud, selvom der er kartoffelmel/maizena i fyldet.