Confiterede hvidløg med rosmarin og timian
Confiterede hvidløg er hvidløg tilberedt i olivenolie ved lav varme. De er superlækre og næsten ikke til at undvære i køkkenet, når du først har smagt dem. De tilføjer din ret et strejf af røgede og brunede noter og er en vidunderlig smagsgiver, samt en smutvej til til at tilføje ekstra umamismag til din madlavning.
Det er en samtidig en god måde at undgå madspild på. Ofte ligger hvidløgene i grøntsagsskuffen, bliver glemt lidt og trænger pludselig til at blive brugt. Her er det en virkelig god måde at forlænge holdbarheden på og samtidig få disse sindssyg lækre små smagsbomber.
Lav en stor portion når du er i gang, så har du en vidunderlig smagsgiver i køleskabet. Du kan bruge de confiterede hvidløg til nærmest alt, hvor du normalt bruger hvidløg. Eksempelvis i dine supper, mayonnaise, i din pastaret eller din salat. Derudover er olien som hvidløgene smækfuld af smag og er vildt lækker at bruge i dressinger, over salaten, toppe på brødet eller pizzaen m.m.
Confiterede hvidløg
Ingredienser
- 5 Hele hvidløg
- 4 dl olivenolie
- Friske krydderurter (har brugt citron, timian og rosmarin)
Sådan gør du
- Pil din hvidløg og læg dem i et ildfast fad og hæld olivenolie over, så hvidløgene dækkes helt. (Brug så lille et fad som muligt).Dæk fadet med stanniol eller låg.
- Bag hvidløgene ved 110 grader i 2 timer. Nyd duften der breder sig i huset.
- Kom hvidløg, olie og krydderurter i et glas med låg og opbevar det på køl.