Tomat marmelade af røde tomater

Tomat marmelade af røde tomater

17. september 2022 marmelade Tapas Tilbehør vegetar 2
tomat marmelade thybomad
Årstidens tomater har det hele lige nu, smagsfulde af sødme og syre. Ofte på denne tid bugner drivhuset med tomater, som kan være svære at nå og få spist.

Her er en opskrift på en lækker rød tomat marmelade som er en intens umamibombe som er fyldt med sødme og dybde fra de røde tomater. Til at tøjle sødmen og give en smule krydret note, er der tilsat lidt rosmarin og timian, som også giver marmeladen lidt kant. Der bruges citron timian i opskriften, men der kan sagtens bruges almindelig timian i stedet for.

Tomat marmelade er fantastisk til ost eller tapas bordet, på et stykke brød, på ostemaden eller kiks. Du kan også bruge marmelade som en chutney, her kan der med fordel tilsætte lidt chili og ingefær til opskriften.

Se også opskrifter på HYBEN MARMELADE og APPELSIN & HAVTORN MARMELADE

Rød tomat marmelade

Forfatter: Thybo Mad

Ingredienser

  • 700 g røde tomater
  • 250 g sukker
  • ½ vaniljestang
  • 3 spsk balsamico eddike
  • 1 spsk frisk citron timian (eller alm. timian)
  • 1 tsk frisk rosmarin, fint hakket
  • ½ tsk salt
  • evt. en tsk. rød melatin.

Sådan gør du

  • Hak dine tomater groft og kom dem i en gryde med sukker (gem en spiseskefuld til melatin, hvis du vil bruge det).
    Bring det i kog og lad det stå og simre under låg i ca. ½ time.
  • Det hele blendes i gryden med en stavblender, herefter tilføjes balsamico eddike, krydderurter og salt. Lad det simre yderligere ½ time uden låg til det tykner. Rør et par gange undervejs.
    Tilsæt eventuel melatin rørt op med sukker, som koges i 5 minutter. Dette tykner din marmelade lidt ekstra, hvis ikke du har tiden (eller tålmodigheden) til at lade den stå og reducere.
  • Smag på din marmelade og smag den til efterbehov med sukker, salt, syre eller krydderurter, hvis du synes den mangler noget. Tomater er meget forskellige og kan variere i smag og sødme.
    Kom din marmelade på skoldede glas og opbevar den på køl.

 

2 svar

  1. joan tønnesen siger:

    Hvornår skal vaniljestangen i?

    • Thybo Mad siger:

      Hej Joan
      Jeg kommer den i fra start – tager den op inden der blendes og tilbage igen efterfølgende. Del vaniljestangen i 2-3 stykker og kom dem med i glasset i marmeladen 😊
      Vh Elisabeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor mange stjerner vil du give opskriften?