Valnødde snaps – en favorit snaps som virkelig er god

Valnødde snaps – en favorit snaps som virkelig er god

31. august 2020 Snaps 40
valnødde snaps på vodka

Snaps af grønne valnødder er kongen over alle snaps. Det er en af de bedste snapse du kan servere.

Det er super nemt at lave snapsen – men du skal væbne dig med tålmodighed, for den skal trække minimum et år før den bliver rigtig god og er drikkeklar. Det er med andre ord ikke bare noget du lige laver og vupti er det klar – men synes også det er charmen ved at lave snaps. Og det er hele ventetiden værd!

Fra slut juli og hen sidst i august (måske start sep.) er valnødder helt perfekte til at lave snaps af. Opskriften her er det jeg kalder en essens for den skal op tyndes og giver ca. 3 flasker valnøddesnaps.

Jeg har desværre ikke selv et valnøddetræ i haven. Så brugte alle mine forbindelser og det endte ud med at der faktisk er to lige i nabolaget der begge har nogle flotte valnøddetræer.

Du kan også købe dine grønne valnødder

Har du ikke selv muligheden for at samle dine valnødder er det muligt at købe dem online hos Rune-Jakobsen Design som har nogle flotte grønne valnødder – det er nemt og der er samtidig en masse andre lækre ting på sitet. Rune-Jakobsen Design er et dansk brand som designer og fremstiller eksklusive håndlavet møbler, boligudstyr og køkkengrej.

Se også opskrift på Stikkelsbær marmelade med brandyHavtorn honningSalt syltede citronerSommersalat med skvalderkål og lynbagte rabarber

valnødde snaps på vodka
Udskriv
4.50 fra 4 stemmer
Gem på Pinterest

Valnødde snaps

Konge snaps! – bemærk denne essens giver ca. 3 flasker snaps.
Du skal væbne dig med tålmodighed – det tager ca. 1-1½ år at lave en god valnødde snaps.
Antal: 3 flasker
Forfatter: Thybo Mad – Elisabeth Nielsen

Ingredienser

  • 5 Grønne og umodne valnødder
  • 3 flasker vodka eller smagsneutral snaps
  • 1 glas med låg på ca 1 liter
  • 1 portion god tålmodighed

Sådan gør du

  • Umodne valnødder indeholder en saft der farver ret kraftigt, så det er en idé at have handsker på når du skærer dem over.
  • Flæk dine valnødder og skær dem i kvarte eller halve. Kom dem i dit glas og hæld spiritus over til dine valnødder så de lige er dækket (ca. 4-5 dl).
    Glasset skal være dobbelt så stort som valnødderne fylder. Det er nemlig vigtigt, at de har mulighed for at ånde. Derfor skal glasset ikke fyldes helt, der skal også være luft i glasset.
  • Ryst gerne dit glas hver 14. dag og løft gerne låget også så det får lidt ilt igen.
    Stil det mørkt og lad det stå og trække i mindst 5 måneder.
  • Når du har være meget tålmodig – Tag nødderne op og filtrer snapsen, lad snapsen løbe gennem et kaffefilter et par gange og du skulle gerne få en flot mørk brun farve på din valnødessens. Kom det i en flaske og lad det stå minimum en måned – gerne 6 måneder.
  • Jeg blander valnødessen i forholdet 1 del essens 6 del neutral vodka/snaps . Jeg bruge ca. ⅓ essens til én flaske snaps, men prøv dig lidt frem til du rammer din egen smag.
    Det er fristende at tro det nu er ved at være tid til at få sig et glas valnødde snaps, men så let går det ikke helt. For når du har fortyndet essensen, skal valnødde snapsen stå i en måned mere, så smagen får lov til at samle sig og bliver knap så sprittet i smagen.
    Jo længere tid du lader en valnød snaps stå og lagre, jo bedre bliver den. Så den bliver kun bedre for hvert år der går.

 

40 svar

  1. Susanne siger:

    Vi er lidt i tvivl. Hvornår er det snapsen skal stå længere. Med valnødder i? Som essens ? Eller færdigblandet. ?

    • Thybo Mad siger:

      Begge dele. Både essens (efter valnødder er taget fra) samt når den er færdig blandet😊

  2. Mona Rasmussen siger:

    5 stars
    Hej Elisabeth.
    Tak for dine fine svar.
    Jeg har en færdig blandet valnøddesnaps, 1 del essens til 5 -6 dele neutral snaps. Synes den er for sprittet, vil gerne tilføre lidt sødme.
    Kan jeg bruge akacie honning og hvordan? Skal det bare kommes i, vil det opløses over tid?
    Med venlig hilsen Mona

    • Thybo Mad siger:

      Hej Mona
      Når du fortyndet din essens har den brug for at stå yderligere, for at blive mere “rund” i smagen. Vælger du at tilsætte honning (som også smager godt) opløses det ligeså stille. Tålmodighed = god smag😉
      Håber det var svar nok😊
      Kh Elisabeth

  3. Kristinna siger:

    Min essens har nu stået og hygget sig i 7år,, den smager kraftig tilpas af valnødder og smager vanvittigt godt som den er.
    Tanken er at jeg vil fortynde 1-1 og søde den, jeg vil bruge god lokal honning, er det en god ide?

    • Thybo Mad siger:

      Hej Kristinna
      Hvis du synes den smager godt som den er, forstår jeg ikke helt hvorfor du vil ændre på den? Der er ikke nogen facitliste, men har du lyst til at prøve det du skriver, ville jeg beholde halvdelen som den er og give den et forsøg med den anden halvdel😊
      Pøj pøj med det, vil gerne høre hvad du får af erfaringer👌
      Kh Elisabeth

      • Claus Christor Carlsen siger:

        Jeg fældede et valdnøddetræ. De er sorte i kerneveddet og hvide i splintveddet.
        Begge typer af veddet kom jeg på flaske og lod stå i et halvt år.
        Begge typer blev omgående (3 dage) kulsorte og efter det halve år havde jeg brug for 0,7 dcl til en hel flaske klar Brøndum. Jeg sødede med ahornsirup og lode det stå 1 måned og justerede lidt.
        Fantastisk snaps.

  4. Helga Voigt siger:

    3 stars
    Skal der ikke læses korrektur på opskriften? 🤨
    3 flasker vodka kan da ikke være i 1 glas med låg på 1 liter…..

    • Thybo Mad siger:

      Hej Helga
      Den liter du laver – bliver din “essens” som herefter blandes op med yderligere vodka – derfor ender du til slut ud med det der svarer til 3 flasker 😊
      Vh Elisabeth

  5. Kødhammeren er vist det rigtige at bruge

  6. Hej
    Hvis valnødderne er blevet for hårde,kan de med fordel
    lægges i en frostpose og tildeles et par solide slag
    med kødhakkeren.
    lægges derefter i glas og overhældes med snaps.

    • Thybo Mad siger:

      Hej Anette
      Det er et godt fif – tak for det😉👍
      Rigtig god dag😊
      Vh Elisabeth

  7. Brian siger:

    Nu er min snaps blevet tragtet, skal den så stå mørkt i de 6 mdr. og skal den stadig have luft hver 14 dag. Ps. Glæder mig til at smage.

    • Thybo Mad siger:

      Hej Brian
      Spændene, du kan glæde dig😊
      Den skal bare stå og hygge sig nu og den behøver ikke at blive luftet😉
      Vh Elisabeth

  8. Dorte Carøe siger:

    Hej. Er det for sent at lave valdnøddessens af valdnødder plukket slut september når de er blevet lidt hårde?

    • Thybo Mad siger:

      Hej Dorte
      Man kan lave kryddersnaps af (næsten) alt😉
      Jeg har kun brugt de grønne men er overbevist om at det kan du godt – jeg ville helt sikkert forsøge!
      Del dine nødder så godt du kan og hæld vodka over. Lad det trække 2-3 mdr., filtrer det og fortynd det op. Lav evt. flere udgaver, hvor de andre trækker, måske 1 mrd. eller/og 4-5 mdr.
      Løft låget 1 gang hver mdr. for at give den lidt luft – det hjælper på smag og farve😊
      Husk at noter undervejs på mærkater eller i en lille bog, hvad du gør, datoer for hver enkelt proces og resultatet.
      Håber du vil dele dine erfaringer her eller på thybomads Instagram/Facebook😊
      God fornøjelse med din(e) snaps!👍
      Vh Elisabeth

  9. Thomas siger:

    Hej
    Har lavet valnødde snaps før, men der er jo mange sorter af valnødder, ved du om man kan bruge “sort valnød” som essens ? Og bliver den lige så god som alm valnød eller andre storfrugtede valnødder ?
    Vh Thomas

    • Thybo Mad siger:

      Hej Thomas
      Det kan jeg desværre ikke svare dig på. Men jeg har undersøgt det lidt og tænker godt det kan lade sig gøre – jeg ville give det et forsøg😊👍 Håber du vil dele din erfaring her, hvis du giver det en chance☺️
      Vh Elisabeth

    • Poul siger:

      5 stars
      Jeg har set sorte valnødder blive brugt i en opskrift på Vin de noix som er valnødde-rødvin med lidt sprut i. Jeg har ikke smagt det men det er da et forsøg værd!

      • Thybo Mad siger:

        Det lyder rigtig spændene. Har heller ikke prøvet det men vil da overveje det👌 håber du vil dele dine erfaringer, hvis du giver det et forsøg😊
        Vh Elisabeth

  10. […] kan også se mine opskrifter på VALNØDDESNAPS HER & PORSESNAPS […]

  11. […] Se også min opskrift og fremgangsmåde på VALNØDDESNAPS HER […]

  12. Hanne Juul jensen siger:

    Jeg har arvet et meget stort glad valnøddeessens står der.
    Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre med det.

    • Thybo Mad siger:

      Hej Hanne
      Jeg ville starte med at smage på det 😊 En essens kan du blande op med vodka eller en smagsneutral snaps men det afhænger af mange ting. Hvor kraftig er din essens? Hvordan kan du lide din færdige snaps? Hvor gammel er din essens? Så tænker du må prøve dig lidt frem med en lille portion, til du finder det DU synes smager godt. Men skriv op undervejs, hvordan du blander det, så du kan huske det til en anden gang 😊 god fornøjelse – vil gerne høre om resultatet 👍
      Vh Elisabeth

  13. Henrik Nielsen siger:

    Hej

    Jeg har lige filtreret min valnøddesnaps efter den har trukket i 7 måneder, (tror jeg) men det slår mig lige pludselig at jeg ikke har iltet den overhovedet, der var undertryk i min flaske (en cocioflaske med kliklåg) og den husholdningsfilm jeg har haft på var suget godt ned.

    Mit spørgsmål, har du kørt en filtrering uden ilt, fordi jeg er da lidt spændt på om det bliver godt. Den lugter også som den skal (af vodka)

    Hilsen Henrik

    • Thybo Mad siger:

      Hej Henrik
      Jeg tænker det nok skal blive godt alligevel 😉👍 Så fortsæt du bare processen – glæder mig til at høre om kommende resultat😊
      God weekend ☀️
      Vh Elisabeth

  14. carsten andersen siger:

    hej jeg har lavet valnøddesnaps det vil sige de står og trækker har prøvt at smage på dem holda op de er bitter skal de være det hilsen carsten

    • Thybo Mad siger:

      Hej Carsten
      Når du skriver, står og trækker, hvor længe har den så stået?
      Valnøddesnaps er meget bittert i starten og har derfor brug for en lang modningstid – så jo lænegere tid du lader den stå jo mere ‘blød’ bliver smagen, så fortvivl ikke😉😊
      Du kan også tilsætte lidt sødme i form af honning eller sukker, men jeg ville starte med at give den mere tid og vente tålmodigt😊
      Vh Elisabeth

  15. Heidi siger:

    Okay.. såeh…
    Den 31/8-20 begyndte jeg på projekt valnøddesnaps i 2 glas.
    Jeg har så glemt det en smule.
    Og har kun lettet på lågene et par gange i starten.
    Det står stadig i glassene MED valnødder i.
    Er det lige til at smide ud?
    Eller kan jeg filtrere det og fortsætte projektet?

    Mvh Heidi

    • Thybo Mad siger:

      Hej Heidi
      Det gør ikke noget. Jeg ville filtrere det og så er jeg sikker på du får en superfin essens 😊 måske du skal blande det 1/8 eller 1/10 i stedet for, prøv dig lidt frem. Du kan jo lave flasker med lidt forskellige blandings forhold, bare husk at lade trække lidt (helst 1 uge eller 2, gerne mere) inden du vurdere smagen😊
      Tænker du endelig skal fortsætte dit projekt og jeg er da vildt nysgerrig efter hvordan det går, så lad gerne høre fra dig igen 😊😊😊
      God weekend ☀️
      Vh Elisabeth

  16. Iben B. siger:

    Hej, jeg var ude her 10/9 og starte min første valnøddesnaps op – noget sent, desværre. Nøddeskallerne var selvfølgelig begyndt at hærde, og var lysebrune, men det lykkedes at skære nødderne op. Det er allerede helt sort.
    Jeg bliver bare så usikker på, om det nu bliver godt, eller om den begyndende hærdning af skallerne er et problem – om der er noget dårligt i, mens de er friske.. Også selvom jeg også har set en opskrift på snaps lavet på tørrede skaller, når man alligevel har spist nødderne…
    Har du nogen indsigt i det? Du er den første jeg ser, der skriver det kan gøres helt til starten af september.
    Mvh og tak, Iben

    • Thybo Mad siger:

      Hej Iben
      Det er altid spændende når det er første forsøg ;O) Jeg har kun prøvet med de umodne – men min bud vil være at det sagtens kan blive godt. Jeg ville stadig gå med den. Husk at notere ned, hvad du gør og hvornår, enten på glasset/flasken eller i en lille bog.
      Jeg bor i nord/vestjylland og oplever ofte at ting er modne lidt senere her end andre steder i DK, (temperaturen er lavere), så derfor er plukketiden måske lidt senere her;O) Jeg har plukket mine i starten af september, hvor de stadig var grønne.
      Held og lykke med din valnøde snaps og håber du vil dele resultat engang.
      God aften :O)
      VH Elisabeth

  17. Inge Kørvel siger:

    Jeg har fået foræret 4 valnødder, som jeg vil lave en snaps af, meeeen…..
    Det var fuldstændig umuligt for mig at skære igennem nødden. Jeg endte med at skære skrællen af og bare putte de hele nødder ned i glasset sammen med skrællen. Hvorefter jeg hældte vodka over.
    Nu synes jeg ærlig talt at det ser meget mørkt og halv-ulækkert ud ned i glasset – tror du jeg alligevel får held med mit valnøddesnapse-eventyr?

    • Thybo Mad siger:

      Hej Inge
      Det lyder til at det ser ud lige som det skal. Jeg tænker ikke det er så afgørende hvordan de er skåret ud. Snapsen bliver meget mørk brun/sort, faktisk lidt mørk grøn mens den trækker. Når den skal filtreres engang, får den en flot dyb mørkbrun farve – fortvivl ikke, det skal nok blive godt, tror det bliver et eventyr med en lykkelig slutning!
      God fornøjelse og jeg vil da rigtig gerne høre om resultatet engang :O)
      God dag!
      Venlig hilsen Elisabeth

  18. Charlotte G siger:

    Mange tak for svar 😊

  19. Charlotte G siger:

    Hej
    Jeg fik for 2-3 år siden en lille flaske valnøddensnapse essens.
    Jeg er ikke vild med snaps men holde meget af likør.
    Og ved at, et sted på Bornholm laver de, valnøddesnapse likør.
    Det kunne jeg godt tænke mig, at lave af den essens jeg har.
    Skal jeg så ikke bare, blande det op med 6 dl vodka . Og søde det med sukkervand, indtil den har den sødme som jeg vil have?
    Venligst
    Charlotte G

    • Thybo Mad siger:

      Hej Charlotte
      blandingsforholdet for essens er ca. 1:6 – det vil sige til en flaske snaps/vodka (70 cl) skal der ca. 11-12 cl essens i.
      Du kan godt smelte sukker med lidt vand og komme det i. Jeg kommer altid sukker direkte i snapsen og lader det stå til det er opløst. Du kan også vælge at bruge honning eller sirup, hvis du kan lide det. Mængden er en smagssag, så du må forsøge dig frem og finde præcis den udgave du bedst kan lide.
      Et godt råd – husk at notere hvad og hvor meget du tilsætter så du har det til næste gang.
      God fornøjelse 🙂
      Vh Elisabeth

      • Charlotte G siger:

        5 stars
        Hej
        Jeg fik for 2-3 år siden en lille flaske valnøddensnapse essens.
        Jeg er ikke vild med snaps men holde meget af likør.
        Og ved at, et sted på Bornholm laver de, valnøddesnapse likør.
        Det kunne jeg godt tænke mig, at lave af den essens jeg har.
        Skal jeg så ikke bare, blande det op med 6 dl vodka . Og søde det med sukkervand, indtil den har den sødme som jeg vil have?
        Venligst
        Charlotte G

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor mange stjerner vil du give opskriften?