Ribsmuffins med verdens bedste nutella frosting

Ribsmuffins med verdens bedste nutella frosting

5. april 2020 Kager 1
Ribsmuffins med nutella frosting

Håber at dine tænder løber i vand – for med god grund! De her muffins er bare mumse lækre!

Syren fra ribsene og den fyldige frosting med nutella er bare en rigtig god kombi ;O) Bare ordet nutella, så har jeg fået både børn og mandens opmærksomhed!

Der er kun en ting at sige: “sæt i gang!” (som de ville sige i masterchef køkkenet) Har du nu ikke ribs, kan du sagtens bruge andre bær – og har du ikke nogle bær, så kan du bruge noget frugt, feks banan i eller bag dem uden noget. Nutella frosting kan redde selv den mest tørre og kedelige muffins ;O)

Ribsmuffins med nutellea frosting

Forberelses tid: 15 minutter
Tilberednings tid: 25 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Dessert, kage
Forfatter: Elisabeth Nielsen – Thybomad

Ingredienser

Ribsmuffins

  • 180 g ribs
  • 240 g mel
  • 150 g sukker
  • 130 g smør (eller bagemargarine)
  • 2 æg
  • 1 vaniljestang (eller 2 tsk vaniljesukker)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk
  • ¼-½ tsk salt
  • 20 g kokosmel

Nutella frosting

  • 110 g nutella
  • 120 g smør, blødt (eller bagemargarine)
  • 225 g flormelis
  • 40 g fløde

Sådan gør du

Ribsmuffins

  • Pisk sukker og smør rør æg i et ad gangen
  • Sigt de tørre ingredienser og rør det sammen med mælken
  • Vend forsigtig ⅔ af bærene i.
  • Kom dejen i dine muffinsforme ca. ⅔ fyldte og kom de sidste bær ovenpå.
  • Bages ved 200 grader (alm. ovn) i ca. 20-25 min.
    Bagetiden afhænger af din ovn og hvor store forme de har valgt. brug en kødnål eller ligende og tjek om der sidder rå dej på – de er færdige hvis nålen er ren.

Nutella frosting

  • Rør det hele sammen, start med halvdelen af fløden. Brug håndmixer eller røremakine.
    Når du synes det er ved at være kørt godt sammen – rør 3 minutter mere. Frostingen bliver bedst af at blive rørt rigtig godt.
  • Kom din frosting i en sprøjtepose og brug gerne en tyl så får du en flot frosting.
    Din frosting kan holde sig en lille uge på køl. Den bliver hård når den bliver kold, så tag den ud inden brug, så den får stuetemperatur.

 

Et svar

  1. […] MED CHIAFRØ – RIBSMUFFIN MED NUTELLA FROSTING – HAVREGRYNS MÜSLIBAR MED […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor mange stjerner vil du give opskriften?