Salt syltede citroner
Saltet fjerner det bitre i citronskallen og efterlader citronerne med en ren og dyb smag af citron, der er fantastisk som smagsgiver eller krydderi i alt fra salater til supper, dressing, salsa, pesto eller kødretter som eksempelvis fjerkræ, fisk, lam, okse og vildtretter. Kombinationen af salt, syre og citrus er dejlig forfriskende og giver et pift til maden.
Saltet citroner smager ret kraftige. Så vær forsigtig med citronerne, når du bruger dem i madlavningen. Hellere tilsætte lidt af gangen og smage retten til. Så kan du altid tilsætte mere, hvis du synes. Du kan bruge hele citronen – både skal og frugtkød. Fjern det værste salt inden brug.
De saltet citroner skal stå minimum 1 måned. inden de er klar til brug. De kan holde sig mindst 1/2 år, hvis glasset er rent og skoldet godt – og citronerne er helt dækket af væde hele tiden.
Jeg har her i opskriften kun valt at bruge lidt peberkorn men du kan tilsætte mange forskellige krydderier. Det kan foreksempel være chili, hvidløg, laurbærblade, kanel stænger, koriander- og fennikelfrø og en masse flere. Prøv dig frem og brug det du kan lide :O)
Det bedste af saltet citroner er skallen. Kødet kan med fordel brugs i dressing og lignende.
Salt syltet citroner
Ingredienser
- 7 citroner, økologiske
- 4 dl grov salt
- 10 stk sort peberkorn kan undlades
- 1 glas med tæt låg – ca. ½ liter vigtig at glasset er rent og skoldet godt.
Sådan gør du
- Tag 5 citroner. Snit et kryds i hver citron fra top til bund, stop 2 cm før bunden, så den sidder sammen.
- Pres salt ind i citronerne og evt krydderier, hvis du ønsker dette.
- Læg citronerne tæt sammen i glasset, så de frigiver noget saft ok kom resten af saltet over og evt. krydderier.
- Pres saft ud af de sidste citroner så de der ligger i glasset er helt dækket af saft.Brug evt. skallen fra disse citroner til noget for at de ikke skal gå til spilde. Det kan være saltet citronskal eller kandiseret citronskal eller bare som de er i en ret.
- Stil glasset køligt og mørkt i mindst en måned inden de bruges. Kan holde sig minimum ½ år.
- Vend ind imellem glasset og ryst det lidt for at fordele saltet – citronerne skal hele tiden være dækket af saft.
- Børst saltet af eller skyl citronerne i lidt koldt vand inden brug.
Et svar
[…] også opskrift på Stikkelsbær marmelade med brandy – Havtorn honning – Salt syltede citroner – Sommersalat med skvalderkål og lynbagte […]