2. Audition Masterchef
Så blev det dagen hvor min mand, vores to drenge og jeg, vendte næsen mod København – skal til min AUDITION – er SÅ spændt og mega nervøs. Jeg har sovet ad pommern til, vågnet tusind gange og tænkt og tænkt på alle mulige senarier… ”Det er den forkerte ret jeg har valgt”! – får nok at vide: ”hvorfor ødelægge en klassiker”! – ”Hvorfor lige akvavit??” Havde gennemgået alle de skideballer jeg kunne komme i tanke om og var sikker på jeg røg ud på røv og albuer.. så selvtilliden var ikke helt i top.. (tror det skal være sådan..)
Drengene var så søde og prikkede til mig og sagde ”jamen mor, det er også lige meget om du ikke får forklædet, du er stadig vores masterchef” – dejlige unger!
Så vi fik hevet bilen ned gennem Jylland, over Fyn og til sidst ramte vi – København! Det var en dejlig varm og skøn solskinsdag – bag i bilen var min ret, pakket godt ned op på køl, til den lange tur.
Da vi ankom til studiet, blev vi modtaget af en ung og meget imødekommende ung mand – Mads! Han kunne huske navnene på mine drenge – jeg var allerede der imponeret (der var en der havde læst på lektien!)
Jeg havde i ugerne op til audition, haft en del telefon samtaler med forskellige folk, jeg blev blev spurgt om en masse forskelligt omkring hvem jeg er, hvorfor jeg havde meldt mig, hvad jeg troede jeg ville få ud af det osv. Men var nu stadig ret imponeret over at Mads, ja for det første kunne han mit navn men også min families navne. Det er sku ret professionelt! Og sådan var det hele dagen igennem. Det var ene rare og dejlige mennesker som tog imod en og de var virkelig gode til at få mig til at føle mig velkommen og tryg ved det hele! Det var virkelig rart!
Mine ting blev gennemgået og sat på køl, så de var klar til det blev min tur. Der var en MASSE andre spændte og nervøse mennesker indenfor som også skulle til deres audition – et par stykker af dem kunne jeg kende fra casting.
Vi startede med et lille interview og så blev det min tur til at komme i køkkenet.. (huskede på nogle ord jeg fik med på vejen af Maria som fra Metronome ”husk, dommerne er også bare helt almindlige mennesker” (det kunne hun nemt sige…)
Vil sige, selvom jeg synes at jeg havde helt styr på min ret, var jeg lidt presset.. Der var nerver på! Jeg kunne ikke finde ud af komfuret og mine ting kogte over…. Men, det endte med at jeg kom afsted med noget jeg var godt tilfreds med.
Min ret var Panna Cotta med vanilje & akvavit, crumble, havtornsirup, saltkaramel og hvid chokolade
Da jeg er på vej ind til dommerne har jeg det vildeste fyrværkeri indeni.. Både glæde, spændt og også frygt for ikke være god nok og sige noget dumt. Og i det jeg træder ind føles det næsten som om, at det er en drøm.. total uvirkeligt! Bom bom, så står jeg foran de 3 dommere… Det som jeg har set derhjemme i sofaen står jeg midt i.. Nu skal jeg prøve at overbevise de 3 mennesker foran mig – 3 mennesker som jeg ser utrolig meget op til og har kæmpe respekt for – nærmest æresfrygt. Puha så er det sku nu..
Selvfølgelig er det det Thomas Castberg, som kommer ned til mig.. Har haft indtrykket af at han godt kan være lidt hård i hans udtalelser.. Kalder en skovl for en skovl og en spad for en spade, uden filter. Så skal jeg have en overhaling så er det nu.. Men.. Han er sku faktisk meget sød! Han kalder de andre ned, for nu skal de endelig have dessert! De lægger forklædet foran mig så kan jeg jo lige stå og kigge lidt på det….
De smager og kigger på én mens de laver de der ”lyde” hvor man bare tænker puha, er det godt eller skidt?!….Jeg kan næsten ikke være inde i mig selv..
Castberg starter: ”Nu har de set så meget om havtorn de senere år og det er sku ved at være sådan lidt….. MEN der er tidspunkter hvor man godt må bruge havtorn og det er når man kommer fra THY – for havtorn er nærmest indbegrebet af THY!” (det gror overalt) Han kan godt li det så hans ”hhmmm” var en god lyd… ;O) og får et kæmpe JA.
Jesper Koch siger det smager rigtig godt, konsistensen på min panna cotta er rigtig god og min havtorn giver en god syre til desserten! ”Jeg tror du kan lave rigtig god mad – så ja fra mig også!” slutter han.
Det går egentlig ikke rigtig op for mig, at der er jeg sådan set er videre.. så står bare og stirrer på Jakob Mielcke med nogle øjne der skriger: hvad siger du????
Han tøver lidt.. Han kan sørme også godt li den og roser mig for hvordan jeg bruger akvavit i min dessert og får det tøjlet så godt, det er svært, så også JA fra ham – 3 klare JA’er…
Jeg er ovenud lykkelig og tøffer ud med forklædet i hånden – glemmer faktisk helt at familien står udenfor døren og venter spændt, så bliver helt forskrækket.. da de råber ”JA MOR, du fik forklædet!” JAAA! Vi jubler, krammer og kan mærke mine øjne bliver lidt våde….
Må sige det var en rigtig god tur hjem, humøret var højt og nu glæder jeg mig bare til at skal i køkkenet igen!
